• Morten Brünning Brøgger

Her er mine refleksioner for 2017-hvad er dine?

Jeg har i det forgangne år mødt rigtig mange mennesker på min vej, som alle har bidraget til at jeg idag, er mere moden og tættere på mit kald, end jeg var for et år siden. Jeg har mødt kunder, potentielle kunder, tidligere kolleger, nye kolleger, andre selvstændige, min kone Louise og mange andre. Tusind tak til jer alle for at have været en del af det her år for mig. Jeg vil her benytte lejligheden til at dele med jer, og andre interesserede, hvad de tre vigtigste læringer for mig har været i år, og nederst hvilke 3 mål jeg har sat mig for 2018. Why! Som Simon Sinek så rigtigt beskriver i denne video, så har jeg (heller) ikke brugt så meget tid på at definere mit eget "why" - hvorfor er det egentlig at jeg gerne vil være selvstændig konsulent, coach og mentaltræner? Hvorfor skal andre følge mig og måske endnu vigtigere samarbejde med mig? Jeg kan sagtens forklare hvad jeg vil gøre altså (what og how jf. Sineks model) men hvis det er mit "why" andre køber, hvad er så det? Man kan kalde det mit personlige strategiarbejde, og det har taget noget tid at finde frem til præcist hvad det er jeg tror på og står for! Hvad er dit why?

Lærende mindset Jeg har i 2017 prøvet rigtig meget af. Jeg har ikke fulgt en bestemt opskrift på "at lykkes som selvstændig" men mere forsøgt at skabe min egen opskrift. Det har budt på en masse refleksioner efter kundemøder, coachsessioner, linkedIn opdateringer osv. som i de fleste tilfælde har været positive fordi jeg ved at al læring sker gennem erfaring. Engang imellem kan det dog være svært at glæde sig, når der er et eller andet der ikke er lykkedes helt efter planen, og så går jeg i et mere destruktivt mode. Du kender det sikkert selv, man begynder at se alle de ting, egenskaber mm. som man ikke er god til. Det virker meget hæmmende på mine præstationer, så jeg har arbejdet meget med at få et mere lærende mindset, meget inspireret af bogen "mindset" af Carol Dweck, der netop beskriver forskellen på fixed og growth mindset. Jeg tror fuldt og fast på, at vi har svarene i vores eget liv!

Større bevidsthed Jeg har i løbet af 2017 oplevet hvad bevidsthedsforøgelsen har gjort for mig. Det kan godt lyde lidt diffust, men er i virkeligheden meget banalt. Vores hjerner har en fabelagtig forestillingsevne, men den påvirkes af vores overbevisninger. Det har den konsekvens at hvis vores overbevisning er støttende så vil vi formentlig have masser af gå-på-mod og lyst til at gå igang med projektet, hvorimod en begrænsende overbevisning vil overtale os til at lade være. Ved at øge min bevidsthed får jeg mulighed for, at få øje på de overbevisninger der virker begrænsende for mig, og har nu mulighed for at gøre noget ved dem. Jeg drives virkelig af, være sammen med andre, der opnår en større bevidsthed om dem selv. Størrelsen af bevidsthedsforøgelsen er personen selv med til at definere, for det er ikke i sig selv målet hvor meget bevidstheden skal øges, men nærmere at den øges. Det er præcis den opgave, der giver mig energi og engagement i min hverdag.

Hvad giver dig energi og engagement i din hverdag?

Mine mål for 2018: Nr. 1: At kommunikere mit "why" på en troværdig og resultatskabende måde. Nr. 2: Have flere procesmål end destinationsmål. Nr. 3: Samarbejde med kunder, der gerne vil øge deres bevidsthed og dermed skabe mulighed for bedre virksomheder, teams, ledere, medarbejdere og kolleger.

Hvad er dine mål for 2018? #Unfoldhumanpotential #Personligudvikling

Kontakt

Fjeldhammervej 15

2610 Rødovre

morten@brggr.com

+45 61 61 29 67